Strategi

Prikafstemning

Alle får et fast antal prikker og sætter dem på de forslag, de synes er vigtigst. På ti minutter ser I, hvor gruppen står.

Før I går i gang

  • Gør listen klar (5–10 min). Ét forslag pr. seddel, læseligt på to meters afstand. Læg ens forslag sammen, før I stemmer, ellers deler de stemmerne og taber begge. Giv hvert forslag et nummer.
  • Bestem antallet af prikker. En tommelfingerregel er cirka en tredjedel af antallet af forslag. 15 forslag giver 5 prikker. 30 forslag giver 10, men så er listen for lang, og I bør skære den ned først.
  • Bestem, om prikker må stables. Én prik pr. forslag giver det bredeste billede af, hvad mange kan støtte. Må man sætte flere på samme forslag, kan folk vise, hvad de brænder for. Sæt en grænse, for eksempel højst to prikker på samme forslag.
  • Sig, hvad afstemningen bruges til. “De tre med flest prikker tager vi videre til en drøftelse efter frokost” er en klar ramme. En prikafstemning er input til en beslutning, ikke en beslutning i sig selv, medmindre I har aftalt det på forhånd.
  • Hvornår. Lige efter idéerne er samlet, før I bruger tid på at diskutere dem enkeltvis.

Sådan gør I

  1. Forklar reglerne (1 min). Antal prikker, om de må stables, og hvad resultatet bruges til.
  2. Vælg i stilhed (2 min). Alle skriver numrene på deres valg på en Post-it, før nogen rejser sig. Det forhindrer, at folk følger dem, der går først op.
  3. Sæt prikkerne (3 min). Alle går op på samme tid. Er I mere end 20, så del listen på to vægge, eller send folk op bord for bord. Chefen og lederen af øvelsen sætter deres prikker sidst eller samtidig med de andre, aldrig først.
  4. Tæl og læs op (2 min). Skriv antallet ved hvert forslag med en tusch, og sig de fem højeste højt.
  5. Tal om resultatet (2 min). Spørg: “Overrasker noget jer?” og “Er der et forslag med få prikker, som nogen vil kæmpe for?”

Mens folk sætter prikker, står du ved væggen og holder øje med, at prikkerne bliver sat tydeligt på et forslag og ikke mellem to.

Det kan du sige

Vi har 15 forslag, og vi kan ikke tale om dem alle. Alle får fem prikker. Sæt dem på de forslag, du synes er vigtigst for os. Du må højst sætte to på samme forslag. Skriv først dine numre på en seddel, så går vi op samtidig. De tre med flest prikker tager vi videre efter frokost. Afstemningen er ikke beslutningen. Den viser, hvor vi skal begynde.

Spørgsmål til bagefter

  • Overrasker resultatet nogen?
  • Er der et forslag med få prikker, som nogen vil argumentere for?
  • Hvad har de forslag, der fik flest prikker, til fælles?
  • Er der noget, der fik mange prikker, men som vi ikke selv kan gøre noget ved?

Tag dem i plenum, mens I står ved væggen. To eller tre minutter er nok.

Det, der kan gå galt

  • Stemmelighed ved grænsen. To forslag deler tredjepladsen. Tag to minutters snak om de to, og stem så igen kun mellem dem, én prik hver. Eller lad den, der ejer beslutningen, vælge og sige hvorfor.
  • Folk følger flokken. De sidste sætter prikker der, hvor der allerede er mange. Hold fast i trin 2, så alle har valgt, før de ser de andres prikker.
  • Forslagene er for forskellige. Store strategiske valg står ved siden af småting. Sortér dem i to lister, og stem om dem hver for sig.
  • Resultatet bliver behandlet som en beslutning. Nogen siger “det har vi jo stemt om”. Gentag, hvad afstemningen blev brugt til, og tag beslutningen bagefter, gerne med fem fingre.
  • Prikkerne slipper ikke. Billige prikker falder af papir på væggen. Brug tuscher og lav en streg pr. stemme, hvis I ikke har gode prikker.

Varianter

  • Mange deltagere. Med 100 personer: hæng listen op på tre eller fire vægge, eller lad hvert bord vælge sine fem favoritter først og stem kun om dem i plenum.
  • Online. Brug afstemningsfunktionen i jeres videoværktøj eller det digitale whiteboard, så ingen ser resultatet, før alle har stemt. Kan værktøjet ikke det, så skriv numrene i chatten og tryk først send, når du siger “nu”.
  • To farver. Grøn prik for “vigtigst” og rød for “letteste at gå i gang med”. Det giver en grov prioriteringsmatrix på ti minutter.
  • Hemmelig. Er emnet følsomt, så stem på stemmesedler med numre, og tæl dem op i en pause.

Brug den sammen med

Brugt i programmerne

Nævnt i guiderne