Facilitering af workshop og møder: metoder og værktøjer

Sådan leder I selv en workshop eller en seminardag uden konsulent. Facilitatorens rolle, forberedelsen, arbejdsformerne, tiden, de svære situationer og afslutningen med beslutninger.

At facilitere er at styre, hvordan en gruppe arbejder, så den når frem til et resultat. Facilitatoren bestemmer, hvem der taler hvornår, i hvilken form og hvor længe. Facilitatoren bestemmer ikke, hvad gruppen når frem til. Det er hele forskellen på en facilitator og en mødeleder, der også har en mening.

Facilitatoren og lederen er to roller

På de fleste workshops i en virksomhed er der en leder, der ejer spørgsmålet, og en, der styrer processen. Det går bedst, når det er to forskellige personer.

Lederen (ejeren) Facilitatoren
Ansvar for Spørgsmålet, rammerne og beslutningen Processen: rækkefølge, form, tid
Før dagen Formulerer spørgsmålet og hvad der ikke er til forhandling Designer programmet og forbereder øvelserne
Under dagen Deltager, lytter, taler sidst Leder øvelserne, styrer ordet og tiden
Ved beslutninger Beslutter eller deltager i beslutningen Sørger for, at metoden er klar, og at alle har sagt deres
Efter dagen Står bag opsummeringen og følger op Sender materialet og billederne

Hvis lederen også skal facilitere

Det sker ofte på en teamdag, og det kan lade sig gøre. Gør det på denne måde:

  • Sig det højt. “I dag har jeg to hatte på. Når jeg står ved flipoveren, styrer jeg processen. Når jeg sætter mig, er jeg en af jer.”
  • Lad en anden lede de punkter, hvor du har en stærk mening. En kollega kan tage 30 minutter.
  • Skriv dit eget bidrag ned, før du hører de andres, og sig det sidst.
  • Byt med en leder fra en anden afdeling. I faciliterer for hinanden. Det koster ikke noget og giver ofte den bedste dag.

Forberedelsen

En god workshop er lavet, før den begynder. Regn med mindst to timers forberedelse pr. time workshop første gang, du gør det. Det er et skøn, men det er sjældent for meget.

Formålet i én sætning

Skriv, hvorfor I holder workshoppen. “At finde de tre ting, der skal ændres i vores modtagelse af nye kunder, og hvem der gør det.” Kan du ikke skrive det i én sætning, så tal med lederen igen.

Resultatet

Beskriv, hvad der ligger på bordet, når I er færdige. Konkret, så du kan se, om I nåede det.

  • Svagt: “Gode idéer til kundemodtagelsen.”
  • Stærkt: “En prioriteret liste med tre ændringer, hver med en ansvarlig og en dato for første skridt.”

Processen

En workshop har altid den samme grundform: først åbner I op for mange bud, så snævrer I ind og vælger. Bland ikke de to. Den, der begynder at vælge, mens de andre stadig kommer med bud, stopper strømmen af idéer.

For hver blok skriver du fem ting ned i drejebogen:

Felt Eksempel
Spørgsmålet Hvad sker der i dag, fra kunden har skrevet under, til den første leverance?
Formen Alene, så par, så plenum (1-2-4-alle)
Tiden 30 min
Resultatet En tidslinje på væggen med alle trin
Materialer Post-its, tuscher, en lang væg med papir

Skriv spørgsmålene ud i den præcise ordlyd. Et spørgsmål, du finder på, mens du står foran gruppen, bliver næsten altid for bredt.

Rummet

  • Sæt det op, før folk kommer. Mindst en halv time før.
  • Cafeborde til gruppearbejde, 4–6 ved hvert bord. Et langt mødebord gør alle til tilhørere.
  • Stole i en halvcirkel uden bord til runder og plenum.
  • Vægplads. Til spørgsmålene, parkeringslisten og det, grupperne laver.
  • Materialer på bordene fra starten. Pakkelisten har det hele.

Åbningen

De første ti minutter afgør, om folk ved, hvad de er med til. Sig de her fem ting, i den rækkefølge:

  1. Hvorfor vi er her. Lederen siger det på to minutter.
  2. Hvad vi går herfra med. Resultatet fra forberedelsen. Skriv det på en flipover, og lad det hænge hele dagen.
  3. Hvordan vi beslutter. Beslutter lederen efter at have hørt gruppen, eller beslutter gruppen? Sig det nu, ikke når diskussionen er gået i hårdknude.
  4. Programmet i grove træk. Hvornår er der pause, frokost og slut.
  5. Spillereglerne. Telefoner, parkeringslisten, og at alle bliver hørt.

Det kan lyde sådan her:

Vi er her for at finde ud af, hvad vi skal lave om i den måde, vi tager imod nye kunder. Når vi går kl. 15, har vi tre ændringer på en liste, og hver af dem har en ansvarlig. Det er Mette, der beslutter, men hun gør det først, når hun har hørt alle. Jeg styrer tiden og formen, så I kan bruge kræfterne på indholdet. Hvis noget vigtigt dukker op, som ikke hører til i dag, skriver jeg det her på parkeringslisten, og vi tager stilling til det inden vi går.

Tag derefter en check-in-runde, så alle har sagt noget højt inden for det første kvarter.

Arbejdsformerne

Det er formen, der bestemmer, hvem der kommer til orde. En åben diskussion i plenum giver ordet til de tre, der taler mest. Skift mellem formerne efter, hvad blokken skal give.

Form Sådan gør I Bruges til Tid
Alene, par, grupper Alle tænker selv, deler i par, så fire og fire, så plenum At få bud fra alle, også de stille 12–20 min
Skriv i stilhed Alle skriver deres bud på post-its, ét pr. seddel, uden at tale At få mange bud hurtigt, før nogen påvirker hinanden 3–7 min
Runde Alle siger noget på skift i fast rækkefølge. Ingen kommenterer Check-in, check-out, at høre alles holdning 1 min pr. person
Gallerivandring Grupperne hænger deres arbejde op. Alle går rundt og skriver spørgsmål og kommentarer på post-its At se andre gruppers arbejde uden fremlæggelser 15–25 min
Prikafstemning Alle får tre til fem prikker og sætter dem ved det, de prioriterer At sortere mange bud og se, hvor gruppen hælder 5–10 min
Fem fingre Alle viser samtidig fra knyttet hånd (imod) til fem fingre (helt med) At tjekke opbakningen til en beslutning 2–5 min
Gåtur to og to Par går en rute med ét spørgsmål Svære spørgsmål og efter frokost 20–40 min

Øvelserne er beskrevet trin for trin: 1-2-4-alle, prikafstemning, fem fingre, walk and talk og check-in-runde. Alle faciliteringsøvelserne er samlet på faciliteringsøvelser.

Flere værktøjer til bestemte opgaver

  • Når I skal finde det, der står i vejen: TRIZ. Gruppen beskriver, hvordan man med sikkerhed får det værst mulige resultat, og finder så det, I allerede gør af det.
  • Når en plan skal stresstestes: pre-mortem.
  • Når mange idéer skal prioriteres: prioriteringsmatrixen.
  • Når folk skal gøre noget allerede i næste uge: 15 %-løsninger.
  • Når én person har et konkret problem, gruppen kan hjælpe med: trojka-konsultation.
  • Når en øvelse skal samles op: Hvad? Så hvad? Hvad nu?.
  • Når du vil se, hvor gruppen står på en skala: spektrumlinjen. Folk stiller sig på en linje i rummet.

Gode regler for post-its

  • Én idé pr. seddel.
  • Skriv med tusch, ikke kuglepen, så det kan læses fra to meter.
  • Højst syv ord.
  • Læs sedlen op, når du sætter den på væggen.

Tiden

At holde tiden er en af facilitatorens vigtigste opgaver. Folk planlægger efter de tider, der står i programmet.

  • Sæt tid på hver blok, og skriv sluttiden op, så alle kan se den.
  • Brug et ur, alle kan se, eller en timer på skærmen.
  • Sig til to minutter før, når grupper arbejder: “To minutter tilbage. Find det ene, I vil sige i plenum.”
  • Læg 10–15 % luft ind i programmet. En dag fra kl. 9 til kl. 16 har brug for 30–45 minutter, der ikke er planlagt.
  • Beslut på forhånd, hvad der skæres først. Skriv det i drejebogen. Så skal du ikke vælge, mens 15 personer kigger på dig.
  • Flyt hellere et punkt end at forkorte det, der skal give beslutningen. Afslutningen med beslutninger og ansvarlige må ikke blive spist af et punkt, der løb over.
  • Spørg gruppen, hvis I er bagud. “Vi er 20 minutter bagud. Vil I hellere skære pausen ned til ti minutter, eller tage det sidste punkt på mandagsmødet?”

Har du en tidsholder i gruppen, så aftal, hvordan vedkommende giver signal: et håndtegn eller en seddel. Ikke et råb midt i en sætning.

De svære situationer

Den, der fylder det hele

  • Brug formen først. Skriv i stilhed, runder og par giver alle samme plads uden at du skal sige noget til nogen.
  • Anerkend og flyt ordet. “Tak, det har jeg skrevet op. Lad os høre fra nogen, der ikke har sagt noget endnu.”
  • Giv personen en opgave. Lad vedkommende skrive på flipoveren eller holde tiden.
  • Tal med personen i pausen. “Jeg har brug for din hjælp til at få de andre i gang. Vil du vente med at sige noget, til tre andre har talt?”

Er det lederen, der fylder, så aftal reglen om, at lederen taler sidst, før dagen. Det er lettere end at skulle sige det foran gruppen.

Dem, der er stille

  • Stil ikke nogen til skue. Spørg ikke en stille person direkte foran alle uden varsel.
  • Brug skrift og par. Mange, der ikke siger noget i plenum, siger meget to og to og skriver gode post-its.
  • Lad grupperne vælge, hvem der fremlægger, eller lad den, der har talt mindst, fremlægge med en makker ved siden af.
  • Tag runder. En runde i fast rækkefølge giver alle en plads, uden at nogen skal tage ordet.

Konflikt

Uenighed om sagen er godt. Det er den, I er samlet for at få frem. Det bliver et problem, når det bliver personligt, eller når de samme to tager hele tiden.

  • Sig, hvad du ser. “Jeg kan høre, at I to er uenige om, hvor stor risikoen er. Det er vigtigt. Lad os få det skrevet op.”
  • Skriv begge synspunkter op med hver sin begrundelse. Så diskuterer gruppen sagen og ikke personerne.
  • Spørg resten. “Hvad tænker de andre? Hvad skal vi vide for at kunne vælge?”
  • Tag en pause, hvis temperaturen stiger. Ti minutter, og tal med de to hver for sig.
  • Flyt det, hvis det ikke kan løses i dag. Sæt det på parkeringslisten med et navn og en dato.

Når samtalen kører af sporet

  • Peg på flipoveren med dagens resultat. “Hjælper det her os til at nå det?”
  • Skriv emnet på parkeringslisten, og gå tilbage til spørgsmålet.
  • Er det samme emne kommet op tre gange, så spørg gruppen, om det skal have tid nu, og hvad I så dropper.

Når folk sidder med telefonen

Aftal en fast tid til mails og telefon i programmet, for eksempel 20 minutter efter frokost. Sig ved åbningen, at telefonerne er lagt væk uden for den tid. Det er lettere at holde, når folk ved, hvornår de kan svare.

Parkeringslisten

En flipover med overskriften “Parkeret”. Alt, der er vigtigt, men ikke hører til spørgsmålet, kommer derop.

  • Hæng den op fra start, og sig ved åbningen, hvad den er til.
  • Skriv emnet med den, der rejste det, så ingen føler sig talt hen over.
  • Gennemgå den, før I slutter. Hvert punkt får en af tre skæbner: en ansvarlig og en dato, et andet møde, hvor det hører til, eller droppet med en begrundelse.
  • Send listen med i opsummeringen.

En parkeringsliste, der aldrig bliver gennemgået, lærer folk, at det er et sted, hvor emner forsvinder. Næste gang protesterer de, når du parkerer noget.

Energien hen over dagen

Tidspunkt Hvordan gruppen typisk er Det virker
Første time Spændt, lidt afventende Check-in, en kort øvelse, hvor alle siger noget
Formiddag Friskest Det tunge: analyse, svære spørgsmål, valg
Efter frokost Tungest Op at stå, ud at gå, en energizer, arbejde i par
Sen eftermiddag Træt, tankerne på vej hjem Korte blokke, beslutninger, der er forberedt, afslutning
  • En pause hvert 75.–90. minut. Ti minutter, med kaffe og frisk luft.
  • Op at stå mindst én gang i hver blok. Arbejd ved væggen i stedet for ved bordet.
  • Gå udenfor efter frokost. En gåtur to og to med et spørgsmål giver både luft og indhold.
  • Korte energizere, når gruppen er flad: tæl til tyve, zip zap boing eller ryst den af. Tre til fem minutter. Fysiske øvelser er altid frivillige.
  • Luft rummet. Åbn vinduerne i hver pause.

Afslutningen

Afslutningen er det, folk husker, og det, der afgør, om noget sker på mandag. Sæt mindst 30 minutter af til den.

  1. Læs beslutningerne op. Punkt for punkt fra beslutningsloggen. Ret formuleringerne, mens alle er i rummet.
  2. Navn og dato på hver. Ét navn pr. beslutning. “Vi” er ikke en ansvarlig.
  3. Tjek opbakningen med fem fingre. Spørg dem, der viser to eller færre, hvad der skal til.
  4. Gennemgå parkeringslisten.
  5. Aftal, hvad der bliver sagt til dem, der ikke var med.
  6. Sig, hvornår I følger op. Datoen for næste møde, og hvornår opsummeringen kommer.
  7. Tag en afslutningsrunde. Check-out-runde eller rose, torn, knop.

Dokumentationen

  • Skriv beslutninger ind, mens de bliver truffet. Brug skabelonen til handlingsplan og beslutningslog, og vis den på skærmen.
  • Fotografér alle flipovers og vægge, før I tager dem ned. Tag billedet lige på, så teksten kan læses.
  • Skriv ikke referat af diskussionen. Beslutninger, ansvarlige, datoer og parkeringslisten er nok.
  • Send opsummeringen inden for 48 timer. Guiden om opfølgning viser, hvad den skal indeholde.

En halv dag fra start til slut

Har du brug for et færdigt forløb at begynde med, så brug programmet til workshop på en halv dag. Det har tider, spørgsmål og øvelser til 3½ time. Til en hel dag kan du låne rytmen fra strategidagen eller teamdagen.

Holder I workshoppen med nogle deltagere på skærm, så læs guiden om hybride møder.