Energizer

Sten, saks, papir-turneringen

Alle spiller sten, saks, papir. Taberen bliver vinderens fan og hepper med i næste kamp. Til sidst står to tilbage, og hele rummet hepper.

Før I går i gang

  • Ingen forberedelse og intet udstyr. Folk skal bare kunne stå op og gå lidt rundt. I et mødelokale kan I spille mellem bordene.
  • Det larmer. Ved 30 personer og derover bliver det højt. Sig det til naboerne, hvis I er på kontoret.
  • Hvornår. Efter frokost, efter et langt oplæg eller som afslutning på en formiddag. Den virker også ved en stor kick-off, hvor I vil have hele salen med på én gang.
  • Hvem. Passer til næsten alle. Den, der ikke kan eller vil gå rundt, kan blive siddende og spille derfra. Modstanderen kommer hen til dem.

Sådan gør I

  1. Forklar reglerne (1 min). Find en, I ikke sidder ved siden af. Tæl “en, to, tre” sammen, og vis hånden på tre: knytnæve er sten, to fingre er saks, flad hånd er papir. Sten slår saks, saks slår papir, papir slår sten. Viser I det samme, spiller I igen.
  2. Første runde (30 sek). Alle finder en modstander og spiller én gang. Taberen bliver vinderens fan: stiller sig bag vinderen og råber vinderens navn.
  3. Næste runder (2–3 min). Vinderen går videre og finder en anden vinder. Fans følger med og hepper. Den, der taber, og alle vedkommendes fans, bliver nu fans af den nye vinder. Sådan bliver grupperne bag hver spiller større og større.
  4. Hold øje med rummet. Du går rundt og hjælper vindere, der står og leder, med at finde hinanden. Sig højt: “Vindere, ræk hånden op, så I kan finde hinanden.”
  5. Finalen (30 sek). Når der er to spillere tilbage, kalder du dem op foran, med hver deres halvdel af rummet bag sig. Lad dem spille bedst af tre, mens alle hepper.
  6. Slut (10 sek). Bed hele rummet give vinderen en klapsalve. Sæt jer ned.

Med 10 personer er I færdige efter tre-fire runder. Med 200 tager det omkring otte runder, fordi antallet af spillere halveres hver gang.

Det kan du sige

Rejs jer op og find en, I ikke sidder ved siden af. Vi spiller sten, saks, papir. En, to, tre, og så viser I hånden. Den, der taber, er ikke ude. Man bliver vinderens største fan. Man går med, og man råber vinderens navn, så højt man kan. Vinderen finder en anden vinder. Taber man igen, tager man alle sine fans med over til den nye. Vi stopper, når der er to tilbage.

Spørgsmål til bagefter

Som regel ingen. Vil du bruge den som oplæg, kan du spørge: “Hvordan var det at heppe på en, der lige havde slået dig?” og koble det til, hvordan I bakker op om et forslag, der vandt over jeres eget.

Det, der kan gå galt

  • Nogen vil ikke hoppe og råbe. Det er frivilligt. Man kan være fan uden at råbe, og man kan blive siddende. Sig det i introduktionen, så ingen skal spørge.
  • Vindere kan ikke finde hinanden. Det sker i store rum. Bed vinderne række hånden op, og peg dem sammen.
  • Folk snyder med timingen. Lad være med at dømme. Det er ikke vigtigt, hvem der vinder.
  • Det bliver ved med at blive uafgjort i finalen. Sig “bedst af tre”, og sæt en grænse: efter fem uafgjorte vinder den, der har flest fans.
  • Det tager for lang tid. Med mange deltagere kan du stoppe, når der er fire tilbage, og tage to semifinaler på scenen.

Varianter

  • Mange deltagere. Virker også i en sal med 200. Brug en mikrofon til finalen, og sæt de to finalister på en scene eller en stol, så alle kan se dem.
  • Online. Virker ikke godt, fordi heppekoret ikke kan følge med rundt. Brug Ryst den af eller Hent noget.
  • Udenfor. Virker godt. Hold gruppen samlet på et afgrænset område, så vinderne kan finde hinanden.
  • Stille udgave. Til et kontor, hvor I ikke må larme: fans klapper eller vifter med armene i stedet for at råbe.
  • Med kropsbevægelser. I stedet for hænder viser man sten, saks og papir med hele kroppen. Kun hvis alle kan være med.

Brug den sammen med

Turneringen bruges bredt som opvarmning, og vi kender ikke ophavet.